Bliv en bedre fotograf
Søger du et fotokursus, hvor du lærer at tage gode billeder, eller vil du lære dit nye kamera at kende fra grunden?
Hvad er det, der gør et godt billede godt? Med udgangspunkt i lidt baggrundsteori om BILLEDKOMPOSITION, forsøger vi at finde frem til noget af svaret: Hvad er det gyldne snit? Hvad betyder ledende linjer?
BILLEDKOMPOSITION handler om, hvordan et billede opbygges, så det præsenterer sit motiv på den måde som du ønsker det skal se ud.
Et godt billede komponeres på en måde, så øjet ledes til det, som du vil fortælle med billedet. Det gøres nemmest ved at arrangere billedets elementer, så det opnår orden, balance og klarhed, men som med alle kunstformer er regler til for at brydes. Derudover vil du også lære lidt om hvad blænde, lukkerhastighed og ISO er.
Når vi har fået teorien på plads, går vi ud i den australske natur og vil eksempelvis øve os i portræt-, dyreliv-, abstrakt- og landskabsfotografering. Efterfølgende ser vi sammen på billederne og giver konstruktiv kritik, og på den måde bliver vi endnu bedre fotografer.
Medbring det digitalkamera som du ønsker at arbejde med.