+61 490 488 986 info@C-Australien.dk

Hvem er din Tourguide?

På alle vores PRIVATE INDIVIDUELLE ture i Australien vil jeg Christian Nikolajsen være din tourguide, chauffør, kok og fotograf.

Jeg er født og opvokset i det indre København. Men hele min barndom var jeg på lange spændende sommerferier i den jyske natur. Der legede jeg at jeg var opdagelsesrejsende ude i den store verden, og det var der at kimen blev lagt for min store passion for flora og fauna.

På min første ungdomsrejse ville skæbnen at jeg fandt mit livs kærlighed.

Efter 25 år med mange rejser rundt i verden, besluttede vi at bosætte os her i naturskønne Melbourne og det er også herfra alle vores ture starter.

Jeg brænder for at formidle min viden om den unikke og spændende australske natur. Derudover har gastronomi og fotografi også min store interesse.

Derfor vil du som rejsende på alle vores ture få en spændende viden om australiens flora, fauna og kultur, få serveret gourmet-style middage med udvalgte prima lokale australske vine og speciale øl.

Som noget helt særligt tilbyder jeg også at tage billeder af alle dine oplevelser undervejs i professionel kvalitet. Billederne vil blive uploadet digitalt til dit eget brug. Er du selv interesseret i at fotografere, kan jeg også tilbyde et fotokursus som en del af selve turen eller som en særskilt 1-dags tur.

Jeg har selv haft rejst som turist sammenlagt mere end 400 dage rundt i hele Australien. Jeg har derfor også en stor viden og erfaring om hvad der kan opleves i de forskellige Australske stater og territorier.

Jeg kan derfor også arrangere længerevarende ture på tværs af nærliggende stater.